The Lithuania Group
Designer
The Lithuania Group
Filter

    Fra venstre mod højre: Raminta Tamulevičiūtė, Roberta Dubinskaitė, Daiva Gedvilienė, Snežana Milejeva, Tatjana Jurkevičienė og Jurgita Bacevičienė.

    Læs mere

    Raminta Tamulevičiūtė

    ”Alle har det godt og føler sig værdsat når de arbejder med det de allerbedst kan lide. Jeg er glad for at jeg har den mulighed. Jeg kan finde inspiration og nye ideer til Troldekugler når jeg læser en god bog eller når jeg lytter til musik. Jeg lavede ”Christmas Morning” en varm forårsmorgen, hvor jeg pludselig kom til at tænke på julen.”

    Roberta Dubinskaitė

    ”Jeg har prøvet lidt af hvert lige fra sprogstudier til at arbejde med administration i et forsikringsselskab. Jeg har kun arbejdet med glas i to år, men jeg har fundet ud af at den største glæde opstår, når man er glad for sit arbejde. Min inspiration kommer mens jeg laver glas. Når jeg lytter til en god lydbog begynder min tanker at rejse ud i verden, gennem forskellige menneskers liv, og i netop det øjeblik skaber mine hænder små mirakler med glas. Ifølge Shakti Gawain er nøglen til kreativitet – at forsøge at lave noget, at tage en chance og se hvad der sker. Mine designs opstår spontant, lige som når mine yndlings bøger tager en uventet drejning. Jeg beundrer harmonien i naturen. Jeg prøver at rekonstruere en lille smule af naturen, hver gang jeg designer akvarier. Jeg bliver inspireret til at gøre dem mere naturlige når jeg ser havet, is, himmel eller regn. Så min dominerende farve er blå.”

    Daiva Gedvilienė

    ”De seneste 10 år af mit liv har været associeret med kunstnerisk kreativitet. Jeg har arbejdet med tekstiler, silke, linned og uld, men glasset har åbnet et nyt magisk univers som er fyldt af unikke, specielle, konstant forandrelige og mystiske former. Jeg er utrolig glad for at mine glaskugler kan blive beundret i selskab med andre så professionelle designere.”

    Snežana Milejeva

    ”Siden barndommen har jeg været fascineret af mennesker, som kan tegne og male. Jeg synes det er en af de mest interessante måde at udtrykke sig selv på – selv om jeg aldrig selv har prøvet det. Da jeg startede med at producere glaskugler, fandt jeg ud af at det var sådan jeg kunne udtrykke mig selv – og reflektere over mine tanker og følelser. Det jeg bedst kan lide ved at lave glas, er muligheden for at skabe nogle helt unikke farvekombinationer.

    For lang tid siden drømte jeg om at opleve en solopgang i alperne med solens morgenstråler over bjergtoppene.”

    Tatjana Jurkevičienė

    ”Lige siden barndommen har jeg elsket naturen og de skiftende årstider. Jeg er specialist i planter. Da jeg begyndte at arbejde med glas, fandt jeg ud af at naturens skønhed kunne komme til udtryk i glaskuglerne. Blomster er min hovedinspiration. Farverne og formerne inspirerer mig til at lave smukke glaskugler.”

    Jurgita Bacevičienė

    ”Før i tiden troede jeg kun at følelser kunne komme til udtryk på papir eller i musik. For få år siden fandt jeg dog en ny kreativ vej. Da jeg begyndte at arbejde fandt jeg ud af, at jeg kunne udvikle noget gennem glas. Min inspiration kan komme fra alt. Du bliver nødt til at være opmærksom på dine omgivelser. Hver glaskugle taler for sig selv, den har sin egen historie og sit eget personlige udtryk der afspejler mine tanker og følelser.”

    THE LITHUANIA GROUP DESIGNS

    0 produkter